onsdag den 20. august 2014

Hæklet taske i African flower.

Forelskede mig straks i denne fede taske, hæklet i African flower. Selvom mine hæklekundskaber var ringe, kastede jeg mig ud i projektet.

african-flower-crochet-purse-3.jpg

Det er et år tilbage jeg hæklede den, så visse oplysninger om mit projekt er desværre gået tabt.
Opskiften er gratis og fundet på http://www.craftpassion.com/2012/04/african-flower-crochet-purse-part-1.html/2
Jeg havde svært ved at følge den engelsk opskrift, så med støtte fra danske opskifter på African Flower fik jeg det til at fungere.

Materialer og værktøj

Min taske er hæklet i garn fra Oline og i 100% bomuld. Har desværre ikke længere banderolerne, så farvekoderne og andet info om garnet, kan jeg ikke hjælpe med.
Farverne er som på billedet; en råhvid, en mørkebrun og to nuacer af to lysere brun/beige.

Hank og materiale til at stive sider og bund af med, er taget fra en anden taske købt på genbrug.

Tasken er hæklet på nål nr 3.

Mål
Min taske måler
Længde ca. 28 cm
Brede ca. 13 cm
Højde ca. 14 cm

Forkortelser
Omg = Omgang
lm = luftmaske
km = kædemaske
stgm = stangmaske
fm = fastmaske
m = maske

Opskift på hexagoner (Lav 28 stk)

Lav først 5 lm i lysebrun farve og sæt rækken af lm sammen til en ring ved km. Eller brug en magisk ring.

1. Omg: 3 lm (tæller for 1 stgm), hækle i ringen af lm - 1 stgm , 1 lm, *2 stgm, 1 lm* gentag*-* 5 gange/indtil du har seks mellemrum og seks stangmasker i par. Afslut med km i 3. lm.

2. Omg: Skift farve til beige og begynd i et lm-mellemrum mellem stgm-par.
Lav 3 lm, (tæller for 1 stgm) 1 stgm, *1 lm, 2 stgm i samme mellemrum, 2 lm, 2 stgm i næste mellemrum* gentag *-* 5 gange. 1 lm, 2 stgm i samme mellemrum, 1 lm. Afslut med km i 3. lm

3. Omg:  3 lm (tæller for 1 stgm), 6 stgm i mellemrum, 1 lm, *7 stgm i næste store mellemrun, 1 lm*  Gentag *-* 5 gange. Afslut med km i 3. lm. Afslut runde ved at bryde garnet, træk enden af garnet gennem masken på nålen.

4. Omg: Skift farve til mørke brun. *Hækl en fm i hver af de 7 stgm, 1 stgm som går ned i/under 2. omg.* Gentag * -* 5 gange. Afslut med km til 1. fm.

5. Omg: Skift farve til råhvid. Hækl fm i bagerste maskeled. Hækl fm i alle m, men på toppen af hvert blomsterblad hækles 2 fm i 1 m. Afslut med km til 1. m.

Bryd garn og hæft.

Opskrift på små firkanter (4 stk)

Lav først 4 lm i lysebrun farve og sæt rækken af lm sammen til en ring ved km. Eller brug en magisk ring.

1. Omg: 3 lm, (tæller som 1 stgm) 1 stgm, 1 lm, * 2 stgm, 1 lm*. Gentag *-* 3 gange, til du har 4 mellemrum og 4 gange 2 stgm-par.

2. Omg: Skift farve til beige og begynd i et mellemrum. 
Lav 3 lm, (tæller for 1 stgm) 1 stgm, *1 lm, 2 stgm i samme mellemrum, 1 lm, 2 stgm i næste mellemrum* gentag *-* 3 gange. 1 lm, 2 stgm i samme mellemrum, 1 lm. Afslut med km i 3. lm

3. Omg:  3 lm (tæller for 1 stgm), 6 stgm i mellemrum, 1 lm, *7 stgm i næste store mellemrun, 1 lm*  Gentag *-* 3 gange. Afslut med km i 3. lm. Afslut runde ved at bryde garnet, træk enden af garnet gennem masken på nålen.

4. Omg: Skift farve til mørkebrun. *Hækl en fm i hver af de 7 stgm, 1 stgm som går ned i/under 2. omg.* Gentag * -* 3 gange. Afslut med km til 1. fm.

5. Omg: Skift farve til råhvid. Hækl fm i bagerste maskeled. Hækl fm i alle m, men på toppen af hvert blomsterblad hækles 2 fm i 1 m. Afslut med km til 1. m.

Sy eller hækle lapper sammen

Placere lapperne som på billedet

crochet-african-flower-pattern.jpg



















At sy tasken

Jeg er under ingen omstændigheder nogen ørn til at sy, men tænkte "hvor svært kan det lige være."
Jeg havde fundet en taske på genbrug, hvor jeg brugte skulderemmene, samt stiverne i den gamle taske, blev klippet i ca. mål og foret med lyst stof. 
Min taske indvendigt er ikke speciel godt lavet. Jeg kiggede i mine andre tasker og forsøgte så godt jeg kunne, at gøre kunsten efter, men brugte ikke andet en min fantasi og logik. Er selv godt tilfreds med det færdige resultat.


Min færdige taske





Ingen kommentarer:

Send en kommentar