mandag den 5. januar 2015

Hæklet babytæppe/håndklæde med hætte

http://d111vui60acwyt.cloudfront.net/product_photos/944504/DSC_0226_original.JPG
Endnu en barselsgave, dog lidt nemmere at have med at gøre, end tæppet med uglerne.
Det er nemt, og det som det kræver mest af, er tid. Jeg syntes det tog lang tid at hækle det store hvide stykke. Det hækles fra et hjørne/spids, og så tages der ud fra hver omgang, så der bliver langt mellem hjørnerne, når man er midtvejs. 

Opskiften er fundet på nettet og kan købes her https://www.etsy.com/listing/98926709/crochet-pattern-dog-face-applique-for - for ca. 16 kr.

Det er hæklet på en 5 mm hæklenål.
Jeg har hæklet med Sandnes Garn. Mandarin Petit, som en dejlig blød og lækker bomuldsgarn. 

Blødt og delikat bomuld, velegnet til baby, børn og voksne. Passer udemærket til produkter som klud, håndklæde og grydelapper. Kan vaskes ved 60 grader
Jeg brugte en del nøgler i hvid (kan desværre ikke huske hvor mange), samt en nøgle i brunt og en nøgle i sort. 


Opskriften er på engelsk, men den er ikke svær at følge. Hele det store hvide stykke, samt hætten er gentagelse på gentagelse.

Masker der er brugt:
  • Luftmaske
  • Fastmaske
  • Stangmaske
  • Dobbelt stangmaske
  • Og sammenhæklet masker.
Jeg havde dog lidt problemer med øjnene, men fandt så denne hjemmeside http://garngrammatik.dk/gratis-haekleopskrifter/haeklet-pynt/haeklede-oejne/ 
hvor der er masser af god inspiration at hente, til hæklet øjne.

Jeg valgte disse

http://garngrammatik.dk/wp-content/uploads/2014/07/Øjne_12.jpg

Hæklenål 2.0
1. lav en magisk ring i sort garn
2. i ringen, hækl 4 fm
3. uden at klippe det sorte garn, skift til hvidt garn og hækl 2 fm i hvid med ind i ringen. Sørg for at hækle det sorte garn med ind i masken (altså hækle rundt om garnenden).
4. hækl herefter 2 fm videre i sort garn, hvor du hækler rundt om det hvide garn
5. stram ringen til ved at hive i den korte, sorte garnende og stram derefter det hvide garn til ved at hive i begge hvide garnender.
6. *1 fm i første maske, 2 fm i næste maske*, gentag *-* hele vejen rundt.
7. afslut med en km i første fm.
8. tilføj din ønskede øjenfarve (her brun) med en km i samme m, som du lige afsluttede sidste runde med.
9. hækl km i alle m hele vejen rundt
10. skift til hvidt garn med en km i næste m
11. hækl *1 fm i bagerste m-led på første m, 2 fm i bagerste m-led på næste m*, gentag *-* hele vejen rundt og afslut med en km i første m.
12. klip garnenderne af på bagsiden af øjnene, men lad din sorte garnende, som du lige har hæklet med, være lidt længere. Den kan du så bruge til at sy øjet på senere.

Tæppet er hyggeligt og nemt at sidde og lave og blev ret godt tilfreds med det færdige resultat. Det er dog lidt stort til en nyfødt, men så kan man måske have glæde af tæppet lidt længere. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar